Kortræning:
Jeg laver mange workshops med hele kor og individuel stemmetræning af korsangere og stemmegrupper i mindre enheder.
Workshoppene afvikles, som oftest, med samlet grundig opvarmning med vægt på hele instrumentet - det være sig krop, holdning, af- og opspænding, vejrtrækning og egentlige stemmeøvelser. Herefter tager dirigenten over og jeg kan komme med tekniske anvisninger i forbindelse med det igangværende repertoire.
Soloundervisningen kan tilrettelægges så den enkelte sanger/stemmegruppe tages ud af korprøven og der derved kan arbejdes videre i koret, mens undervisningen finder sted. Her lægger jeg vægt på at forbedre den enkelte sanger ved at give specifikke målrettede øvelser og give bevidsthed om egne kompetencer - og dårlige vaner. Rent musikalsk arbejdes der med igangværende repertoire, så det tekniske arbejde lettere kan overføres direkte til koret.
Kamma Bidstrup, Amtoftvej 4a, 8240 Risskov, mobil 20198327, mail kamma.b@hotmail.com |