Velkommen til min hjemmeside!
Jeg er uddannet mezzosopran fra det jyske musikkonservatorium i 2003 med en pædagogisk diplomeksamen og tilvalgsfag i korledelse.
Jeg har, siden jeg gik i 3. klasse sunget i kor og kirkekor. Kor- og kirkemusikken blev derfor mit springbræt ind på Det Jyske Musikkonservatorium i 1995. Her blev jeg meget optaget af lied-genren, hvor man, som sanger, får lov at videregive store følelser og historier. Sidenhen har jeg gennem mit arbejde på den jyske opera været beskæftiget med operaen som udtryksform.
Jeg elsker mødet med mennesker gennem undervisning og workshops. Her glæder jeg mig over at kunne videregive min kunnen indenfor bl.a.: holdning, vejrtrækning, tekstformidling og ikke mindst: den ubeskrivelige glæde det er at synge!
Pt er jeg ansat som sanglærer på Løgumkloster Kirkemusikskoles Odense-afdeling. I Århus er jeg sanglærer på bl.a. TalentU og SORA og underviser på alle niveauer privat. Jeg har omfattende koncertvirksomhed og er hyppigt brugt som alt-solist i større sammenhænge.
Jeg håber at du her på siden vil kunne finde hvad du søger. Ellers skal du være hjertens velkommen til at kontakte mig. Kontaktoplysninger findes nederst på siden.
Kamma Bidstrup, Amtoftvej 4a, 8240 Risskov, mobil 20198327, mail kamma.b@hotmail.com |